Fællesudstilling om Sydhavnen på Århus Rådhus
Jeg deltager i udstillingen Sydhavnen: Bag Muren på Rådhuset i Århus. Udstillingen kan ses indtil d. 24. januar og giver et indblik i alt det, der rører sig i vores elskede Sydhavnskvarter.
Der er nok mange, der ikke ved, at vores lejekontrakt på Sydhavnen kun gælder året ud. Derefter er fremtiden uvis.
Jeg håber, at vi med udstillingen kan vise, hvor vigtigt det er at bevare Sydhavnen som den unikke, mangfoldige og kreative bydel, som Århus har brug for. Roden til det århusianske kulturliv starter jo ikke på museerne, gallerierne eller spillestederne. Det vokser ud af de små atelierer og øvelokaler som blandt andet findes på Sydhavnen.
Kom og støt op om vores sag
– Se begivenheden her: https://fb.me/e/fpXuQyOsv